Grundmotorik hos børn

Grundmotorikken hos børn er i særdeleshed særlig vigtig. Dette skyldes til dels, da denne danner grundlag for den videre motoriske udvikling hos barnet. Dermed er dét at have en god grundmotorik afgørende for, om det enkelte barn har mulighed for at udvikle de vigtige grundbevægelser. Når grundmotorikken er optimal, er der skabt et godt udgangspunkt for tilegnelsen af grundbevægelserne, som dermed skaber gode muligheder for barnet i aktive sammenhænge. Disse grundbevægelser, som er en stor del af grundmotorikken, er bevægelser såsom at kravle, løbe, balancere, gynge, trække, kaste, hoppe, gå mm. 

Dog er det vigtigt at have in mente, at alle børn udvikler sig i forskellige tempoer. Dette skyldes, at børn er udstyret med hver deres fysisk og nysgerrighed. Dette medvirker, at der indenfor en aldersvarende motorisk udvikling kan være store udsving. Dog har vi forsøgt at opstille en rettesnor for, hvad man som forælder kan være opmærksom på, for at sikre, at ens barn er godt på vej i sin motoriske udvikling i grundmotorikken, som i særdeleshed er aktuel i alderen 0-2 år. I løbet af denne tid skal barnet gerne kunne beherske følgende dele af grundmotorikken: 

  • At kunne løfte hovedet stabilt og sikkert 
  • At kunne trille fra mave til ryg 
  • At kunne krybe 
  • At kunne kravle 
  • At kunne sætte sig op ved egen kraft 
  • At kunne rejse sig op ved egen kraft 
  • At kunne stå sikkert og uden at skulle støtte sig til noget 
  • At kunne gå på forskelligt underlag 

De tre primære sanser i grundmotorikken 

Grundmotorikken består af tre primære sanser. Disse sanser sætter hver især gang i en række reflekser, der i en given rækkefølge hjælper barnet på vej mod den bevidste beherskelse af kroppen. Dette handler om følgende tre sanser: 

Barn snurrer rundt på græs og styrker vestibulærsansen

Vestibulærsansen (hovedbalancesansen)

Vestibulærsansen har betydning for barnets, at man kan holde balancen. Sanseorganet hertil befinder sig i det indre øre. Når hovedet bevæges, sættes en tyktflydende væske i bevægelse, hvilket opfanges af ganske små fimrehår, som sender besked om dette til hjernen, hvorefter denne registrerer hovedets stilling og bevægelser i alle planer. For at vedligeholde vestibulærsansen skal denne stimuleres hele livet. Dette gælder også for børn, og derfor er det essentielt, at et barn har mulighed for at bevæge sig på alle måder og i alle retninger. Dette kan eksempelvis gøres på følgende måder:

2 børn svømmer i pool og styrker taktilsansen

Taktilsansen (følesansen)

Taktilsansen sørger for, at man kan mærke og registrere berøring. Denne sans kan inddeles i den indre sans (den beskyttende del) og den ydre sans (den undersøgende del). Sansen registrer, om en berøring er blød, hård, kold, varm, rar, ubehagelig mm. Herefter sender denne besked til hjernen, så kroppen kan reagere. Sanseorganerne tilhørende taktilsansen kan findes overalt i huden og i slimhinderne. Vigtigt for taktilsansen er, at denne også skal stimuleres gennem hele livet, hvilket kan gøres i form af forskellig slags berøring. Dette kan eksempelvis gøres på følgende måder:

  • Massage
  • Svømning
  • Frottering af kroppen

gruppe af børn der danser og hopper og styrker taktilsansen

Kinæstesisansen (muskel/ledsansen)

Kinæstesisansen sørger for, at muskler både spændes og afspændes – dette er alt efter behov. Denne sans bruges altså til at afvige den muskelkraft, der er nødvendig i den givne bevægelse. Desuden har denne sans også som funktion at kunne mærke, hvilken stilling et bestemt led befinder sig i. Sanseorganerne hertil findes i alle muskler, sener og led. Hos kinæstesisansen er det vigtigt at have in mente, at hvis de to foregående sanser ikke er velfungerende, vil kinæstesisansen afsløre dette i form af upræcise og ukoordinerede bevægelser. Stimuli af kinæstesisansen sker ved alle aktive bevægelser. Dette kan eksempelvis gøre på følgende måder:

  • Kravle
  • Hoppe
  • Danse

Tonus

Desuden er tonus vigtig, når det omhandler grundmotorikken hos et lille barn. Her forstås musklernes hvilespænding og parathed, og det er derved ikke det samme som muskelstyrken. Tonus reguleres fra hjernen, og er desuden påvirket af både vestibulærsansen, taktilsansen og kroppens øvrige sanser. Et barn kan have en lav, normal og høj tonus, hvor det drejer sig om, hvor meget spænding/kraft det enkelte barn skal bruge for at udføre en bevægelse.

Vigtigst af alt for at få gang i barnets grundmotoriske udvikling er barnets egen indsats, motivation og ikke mindst lyst til at bevæge sig og opleve kroppen. Disse sanseindtryk, som barnet vil opleve i forbindelse med nysgerrigheden efter at opleve verden gennem kroppen, vil hjernen med tiden lære at afkode og lagre, for derefter at kunne handle på en aktuel situation.